onsdag den 16. december 2020

BIOLOGI - Genetik

Torsdag den 17. december

I biologi har vi arbejdet med kroppen, organer i kroppen, tænder, skelet, hud og hår.

Har alle grupper afleveret deres sider til biologibogen?

Nu går vi længere ind i kroppen, altså ind i cellerne

Vi begynder på et spændende (og lidt svært) emne om celler, DNA, kromosomer og gener.

Genetik - Hvad er DNA og gener?


Spørgsmål fra BioStriben:

Opgaver til DNA, kromosomer og gener

Multiple choice spørgsmål (Vælg de mest rigtige svar)

Spørgsmål 1:
Hvad er et gen?
a) En organel i cellen.
b) Den mindste byggeklods i DNA.
c) En bestemt sekvens af baser, der koder for et protein.
d) En meget lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.

Spørgsmål 2:
Hvor befinder et gen sig?
a) Ved siden af DNA.
b) Udenfor cellekernen i eukaryoter.
c) Inde i cellekernen i eukaryoter.
d) Inde i cellekernen på DNA.

Spørgsmål 3:
Hvor mange gener har mennesker?
a) 4.
b) 46.
c) Cirka 20000.
d) Mange flere end 20000.

Spørgsmål 4:
Hvad er et kromosom?
a) Et stykke DNA sekvens.
b) Den mindste byggeklods i DNA.
c) Det er fuldstændigt det samme som DNA.
d) Det er en lang DNA-streng, der er viklet tæt sammen omkring proteiner.

Spørgsmål 5:
Hvor finder man et kromosom i eukaryoter?
a) Ved siden af DNA.
b) Udenfor cellekernen.
c) Inde i cellekernen.
d) Inde i cellekernen på DNA.

Spørgsmål 6:
Hvor mange kromosomer har mennesker?
a) 4.
b) 46.
c) Cirka 20.000.
d) Mange flere end 20.000.

Problemopgaver - gruppeopgave 

Opgave 1:
Forklar forskellen mellem kromosom og kromatid.

Opgave 2:
Tegn et nukleotid. Hvilke dele består et nukleotid af? Hvilken del af et nukleotid varierer?

Opgave 3:
Skitser strukturen af DNA. Hvor sidder nukleotiderne? Hvor mange og hvilke baser er der? Hvad er en dobbelthelix?

Opgave 4:
Sorter disse efter størrelse: DNA, Nukleotid, Kromosom, Base, Gen.

Opgave 5: 

Lav en word (eller powerpoint) på 1 side, hvor I præsenterer jeres svar med tegninger, illustrationer og forklarende tekst.

Aflever powerpoint i Teams Lektier.



lørdag den 12. december 2020

FYSIK Verdensmål nr. 7 - Bæredygtig energi

Verdensmål nr. 7 handler om bæredygtig energi

Vi skal i fremtiden være bedre til at udbytte bæredygtig energi og naturens kræfter.

For eksempel energien fra solen.


Opgave: 

Du skal bruge papir og blyant.

Du skal se 21 minutter af udsendelsen "Elementernes herre - ILD".

Du skal tegne modeller af de opfindelser du ser i filmen.

Du skal undersøge hvordan instrumenterne virker.






Tegn modeller af: 

        1) stort forstørrelsesglas smelter sand





        2) Sol parabol (heliostat reflekterer solens stråler, som samles i parabolen i et brændpunkt)

    

        3) Solovn til brødbagning i Marokko




        4) Solkraftværk i Spanien



 

mandag den 7. december 2020

FYSIK/GEOGRAFT - Min vildeste ide

Lav en A3-plakat: Min vildeste ide


1. Vælg et eller to verdensmål

2. Find et problem. Beskriv med dine egne ord verdensmål og problemstillingen.

3. Find en løsning

    Byg eller tegn en model af din løsning. 

    Tegn en skitse på A3-papir. Få skitsen godkendt.

4. Tjek om din ide er SMART

    Specifik, er det en helt særlig ide, en speciel løsning på et særligt problem?

    Målbar, kan du måle om der sker en forskel med din løsning?

    Accepteret, er ideen accepteret af brugerne og mennesker på Jorden?

    Realistisk, kan din ide og din løsning gennemføres?

    Tidsbestemt, hvornår kommer resultatet af din løsning?

5. Lav en 1-side Powerpoint med din vildeste ide.


Her er nogle ideer:

Vertikale haver (DR1 TV-AVISEN den 6. december 2020)



Lagre vindenergi i fjedrekraft (potentiel energi)




Sådan kan en færdig Powerpoint se ud.

'



TV-udsendelse om klimaforandringer: 

https://www.dr.dk/drtv/se/naturens-tidsalder_213586

https://www.dr.dk/drtv/se/jan-elhoej-overlever-klimakrisen_137248

tirsdag den 1. december 2020

FYSIK - hydrogen er fremtidens brændsel

Energi fra vindenergi kan lagres

Vand bliver delt i hydrogen og oxygen med elektrolyse.

Hydrogen kan bruges i brændselsceller i biler. 

Læs om Brintbiler.dk
Hvor mange brintbiler er der i Danmark?
Hvor mange brint tankstationer?




Elektrolyse af vand. Vi tilsætter en lille smule svovlsyre for at få elektrolysen til at adskille vand i hydrogen og oxygen:

                                        Vand + el-energi     ->.     Hydrogen   +   Oxygen

Det kræver energi at "knække" vand og dele det i brint og ilt.


Vi kan se, at hydrogen bliver dannet ved minus-polen. Oxygen bliver dannet ved den positive pol.
Der dannes gas i de to reagensglas. 
Vi ser også, at der dannes dobbelt så meget i det ene reagensglas. 



Vi undersøger gasserne med en tændstik eller en glødende træpind. 
Hydrogen giver et lille "pif".
Oxygen får træpinden til blusse op. Men det kan være lidt svært at se.


Hvilke verdensmål bliver opfyldt?

Verdensmål nr. 7 handler om bæredygtig energi. 
Hvis vi i fremtiden bruger vindenergi, vandkraft, solceller som ikke udsender CO2, gør vi energien bæredygtig.
Vi kan lagre overskuds-vindenergi som brint. Og bruge brint i brintbiler. 


Verdensmål nr. 13 handler om at gøre en klimaindsats. Vi skal nedbringe udledningen af CO2, som kommer fra forbrænding af kul, olie og naturgas. Vi skal altså vælge vedvarende energikilder. 




Tavlenoter 1. december

Luftens atmosfære består af 21% oxygen, 78% nitrogen, 1% argon og 0,038% CO2.
Mængden af CO2 er stigende og de nyeste tal for CO2 er 0,0415%.

Når man måler CO2 i luften bruger man enheden ppm. Det betyder parts-per-million.
Altså 415 ppm er det samme som 0,0415%.

Elektrolyse af vand adskiller vand i hydrogen og oxygen. Det kræver en del energi.
I en brintbils brændselscelle går reaktionen den anden vej. Hydrogen fra en gastank og oxygen fra luften laver el-energi og vand. Der kommer dermed vand ud af "udstødningsrøret" på en brintbil.


Elforbruget netop nu. Følg med her og se hvor meget der kommer fra vind og solenergi.


Verdens bedste nyheder

Havvindmøller står normalt på havbunden. I juli 2020 er der opsat tre store vindmøller som flyder på havet og som er spændt fast på bunden med stærke kabler. De tre møller står ud for Portugals kyst og leverer strøm til 60.000 portugisere. Hver mølle er 200 meter høj og står på en flåde på 2000 tons.



Naturfagsprøven