BIOLOGI - Fuglejagten fortsætter

Vi fortsætter fuglejagten i biologi.

Du skal lave en lille film på 1 minut, hvor du med billeder, lydoptagelser fortæller om én fugl, som du har set på din fuglejagt.

Jeg har set Stor flagspætte i Hannerup Skov den 31. januar 2021.

Stor flagspætte er en kraftig bygget fugl med et kileformet næb og en lang spraglet fjerdragt, med lange hvide skulderpletter og en rød underhale. Spætten trommer med næbbet på en træstamme på jagt efter insekter under barken. Stor flagspætte er en standfugl. (Kilde: Politikens 256 danske fugle)

Opgave i biologi, 7b uge 5, 2021:

Lav en film på 1 minut.

Filmen skal handle om én fugl, som du har set på din fuglejagt.

Filmen skal indeholde din blyantstegning af fuglen, og billeder/video og lydoptagelser fra stedet, hvor du så fuglen. Du skal fortælle om din iagttagelse.

Læg din film på youtube (hvis du har en youtube-kanal) og send linket til mig.

God fornøjelse med opgaven.

Steen

Energiformer og energikilder. FORMER og KILDER

Vi har nu set nærmere på de syv energiformer.

Nogle taler vi også om energikilder. 

Der er forskel på form og kilde. Det er ret vigtigt at forstå.

Syv energiformer: 

potentiel, kinetisk, varme, kemisk, kerne, stråling, elektrisk 

Energikilder: 

- vedvarende energikilder: solenergi, vindenergi, vandenergi, bølgeenergi, træflis 

- fossil energi/brændsel = kul, olie, naturgas

- atomkraft

Tirsdag den 26. januar. Fysiktimen. 

Del A.Vindmøllen

Vindenergi er en kilde til energi. Det kan du se i denne video.

Solens energi giver blæsevejr på Jorden. Blæsten driver en vindmølle, som laver elektrisk energi.

1) Hvilke energiformer er der med, når vind bliver til el?

2) Hvorfor skal en vindmølle have et gear?

3) Hvorfor er nogle vindmøller på havet?

4) Hvilke fordele er der ved havvindmøller? Hvilke ulemper?

Del B. Verdens største vindmølle (i 2017)

Du skal se endnu en lille film om vindmøller. Se filmen og svar på spørgsmålene.

5) Hvor høj er vindmøllen?

6) Hvordan undgår man, at en vindmølle løber løbsk?

7) Hvornår er vindmøllen mest effektiv?

8) Hvordan stopper de møllens vinger?

Effektkurve. Se linket til en vindmølles effektkurve. En vindmølle giver mest ved vindhastigheder mellem 14 og 23 m/s.

Del C. Elproduktion i Danmark

En stor del af elproduktionen kommer fra vindmøller. Men det afhænger af vinden.

Besøg denne hjemmeside, som viser energiproduktionen i Danmark: Klik her: Elsystemet netop nu

9) Hvad står "MW" for? Undersøg hvad MW er for noget.

10) Hvor mange MW producerer vindmøller lige nu?

11) Hvor mange MW elforbrug er der i Danmark lige nu?  

12) Hvor mange procent af elproduktionen kommer fra vindmøller? 

Beregn på lommeregner: vindmølleelproduktion / elforbrug * 100 =

FYSIK Energiformer - 7 papkort og et pil-kort

I fysik/kemi arbejder vi med energiformer. 

Der er syv energiformer.

Nogle gange taler vi også om energikilder. 

Og der er altså forskel på "form" og "kilde".

Solenergi, vindenergi, vandenergi er kilder til energi. Det er energikilder.

Potentiel energi, kerneenergi og kinetisk energi er forskellige former for energi. Altså energiformer.

Klip 8 papir eller papkort ud. Skriv energiformerne på kortene. Og lav et kort med en pil.

E pot = potentiel energi, beliggenhedsenergi. 

E kin = kinetisk energi, bevægelsesenergi.

E term = varme eller termisk energi.

E kemi = kemisk energi.

E lys = strålingsenergi eller lysenergi.

E el = elektrisk energi.

E kerne = kerneenergi.

---> = pilen får du brug for, når vi ser nærmere på energiomsætninger.

BIOLOGI - Fuglejagten

Fuglestemmer 

Energi og energiomsætninger - Skriftlig opgave

 

Du skal undersøge hvilke energiomsætninger, der foregår i vindenergi, atomkraft og i elbiler.

Klip nedenstående spørgsmål over i et word-dokument og besvar alle spørgsmål. 

Aflever dokument i lektier i Teams.

Vindenergi

Hvilke energiformer indgår i vindenergi?

Hvad bliver bevægelsesenergi lavet om til?

Og hvordan sker det?

På www.energinet.dk kan du finde et kort over Danmark. 

På kortet kan du aflæse vindenergi-produktionen lige nu.

Hvor mange procent energi kommer fra vindenergi lige nu?

Atomkraft

Hvilke energiformer indgår i atomkraft?

Hvad bliver kernenergi lavet om til? 

Og hvordan sker det?

Hvilke fordele og ulemper er der ved atomkraft?

Har vi atomkraft i Danmark?

Hvorfor eller hvorfor ikke?

Elbiler

Hvilke energiformer indgår i en elbil?

Hvordan bliver elektrisk energi lavet om til bevægelsesenergi?

Hvilke elbiler findes i Danmark og hvad koster de?

Hvilke fordele og ulemper er der ved elbiler?

Energiformer 

Her skal du skrive energiformer som i feltet "Epot -> Ekin" 

Her skal du skriv hvad der sker i et kraftværk og hvilke energiomsætninger der foregår.

7b deltager i Min Vildeste Ide

7b deltager i Min Vildeste Ide.

Her er plakaterne. 

Udgangspunktet er FNs Verdensmål, et problem og en løsning.

Energiomsætning - film

Fire små film viser energiomsætning mellem to energiformer.

Se filmene og beskriv hvilken energiomsætning der foregår.

Energi og energiomsætning

Byg en model der viser en eller flere energiformer og omsætning.

Energi findes i syv forskellige former. Og energi omdannes hele tiden fra en form til en anden. Du kender sikkert energi, når du suser afsted på din cykel, når du taber en kop ned i en lagkage, eller når dit batteri på din mobil er ved at være flad. 

Vi ser egentligt først noget til dem, når de går fra en form til en anden form. Det kaldes energi-OMSÆTNING. Det er ret vigtigt at forstå, at det er her vi før øje på energien. 

Når du suser afsted i høj fart har du høj kinetisk energi. 

Når en kop falder ned i lagkagen laver den et krater. Men krateret er endnu større, hvis du taber koppen fra 10 meters højde. Koppen har potentiel energi. 

Og dit mobilbatteri skal lades op igen med elektrisk energi. Batteriet lagrer energi som kemisk energi.

De syv energiformer vises her (klip fra Naturens Univers 8, side 84)

Potentiel energi -> Kinetisk energi

Strålingsenergi -> Termisk energi

Potentiel energi -> Kinetisk energi

7b bygger modeller. Se mange af modellerne og forklar selv omsætninger mellem energiformerne.

Potentiel energi og kemisk energi