9b NATURFAG med Steen: marts 2021

mandag den 22. marts 2021

Forsøg med æg

Her er en samling fine små forsøg med æg.

https://fb.watch/4o4FoD2REk/

torsdag den 18. marts 2021

Danmark Udforsker vil gøre forskerne på Københavns Universitet klogere på årets gang i naturen – og vi har brug for din hjælp. Sammen skal vi undersøge, hvornår mere end 40 forskellige begivenheder i naturen indtræder første gang. Over hele landet. Hele året.

https://danmarkudforsker.ku.dk/

torsdag den 11. marts 2021

Vejrudsigten

søndag den 7. marts 2021

Biologi - Lav et miniøkosystem

Økosfære – Biosfære -

Drivhuseffekt – flaskehave

lav et miniøkosystem

Jorden er et økosystem, hvor strålingsenergi og varmeenergi fra

Solen får planter og dyr til at leve.

Du skal planlægge og bygge din egen lille udgave af et miniøkosystem

i et marmeladeglas med låg.

Du kan lægge jord, blade, mos, LECA-perler, hælde lidt vand

eller puste CO2 (din udåndingsluft) ned i glasset.

Du skal planlægge indholdet i dit økosystem:

Hvad vil du lægge i glasset?

Beskriv alle dele, som du lægger i glasset?

Hvorfor skal de med i glasset?

Søg viden om økosystemer og flaskehaver:

Læs om drivhuseffekten i Naturens Univers 8, side 100-105.

Hvad er ” Biosphere 2”?

Læs artiklen her: https://denstoredanske.lex.dk/Biosf%C3%A6re_2

Læs vejledningen til flaskehaven. https://www.naturhistoriskmuseum.dk/Files/Filer/Undervisningsvejledninger/FLASKEHAVEN.pdf

Lav dit eget miniøkosystem

Brug vejledning til flaskehave og lav dit eget miniøkosystem.

Resultatbehandling

1. Iagttag og beskriv den udvikling, der foregår i flaskehaven.

2. Kan et sådant miniøkosystem sammenlignes

med et tilsvarende økosystem i naturen?

I hvilket klimabælte befinder vi os da?

3. Er flaskehaven reelt et helt lukket kredsløb?

4. Hvor i flaskehaven kondenserer vandet? Og hvorfor?

5. Hvilke processer foregår der i vores system (lys, vand, CO2, O2 osv.?

18. marts. Sådan ser flaskehaverne ud ved starttidspunktet.
Vi vil følge flaskehaverne i 2 år.
Hvordan ser flaskehaven ud om 2 år?

Den naturlige drivhuseffekt og den menneskeskabte drivhuseffekt

Jorden er et stort økosystem.

Solen tilfører Jorden energi i form af strålingsenergi og varmeenergi.

I 4-5 milliarder af år har Solen været rimelig stabil og sendt energi til Jorden.

Jorden har en tynd atmosfære af N nitrogen, O ilt og en lille smule CO2 kuldioxid.

Kuldioxid er en drivhusgas, som holder Solens varme på Jorden.

Når Solens stråler rammer Jorden, reflekteres nogle af strålerne væk fra Jorden.

Men drivhusgasserne sender de infrarøde varmestråler tilbage til Jorden igen.

Uden drivhuseffekt ville Jorden være -18°C i gennemsnit.

Den naturlige drivhuseffekt og vandet kredsløb hænger sammen.

Med drivhusgasser i atmosfæren er temperaturen på Jorden i gennemsnit 20°C.

Vand findes i tre tilstandsformer på Jordens overflade,

nemlig fast, flydende og gasformig.

Solens varmeenergi driver vandet i kredsløb og det ses som fordampning

over havet, fortætning, nedbør, nedsivning, grundvand, overfladevand

og i åer og floder,

hvor vandet løber tilbage til havet.

Livet opstod i havet for 3,7 milliarder år siden.

Den naturlige drivhuseffekt og fotosyntese og åndring. Kulstof er i kredsløb.

Det kaldes kulstofkredsløbet.

Fotosyntese i planters grønne blade lagrer solenergi i glukose

og bruger herved kuldioxid og vand.

Respiration eller ånding foregår i dyr og planter, når ilt og glukose forbrændes

og bliver til energi.

Energi som planter vokser af, og dyr vokser og bevæger sig med.

Livet udvikler sig gennem 3,7 milliarder år. For 2,6 mia. år siden opstod

de første eukaryoter, altså celler med DNA i cellekerner.

I Den Cambriske Eksplosion for 541 millioner år siden kom der dyr

og planter af alle mulige slags.

Den menneskeskabte drivhuseffekt påvirker indeholdet af CO2 i atmosfæren

og dermed klimaet på Jorden.

Siden 1880 er Jordens gennemsnitlige temperatur steget med 1 grad.

Selvom det ikke lyder af meget, har det store konsekvenser for vores klima.

Mennesker påvirker kulstofkredsløbet ved at brænde fossile brændsler.

Kul, olie og naturgas, som gennem millioner af år har ligget lagret i jorden,

brændes af og udleder CO2.

Klimaet forandrer sig. Havis og gletsjere smelter, vandstanden stiger i havene,

og der kommer længere og mere intense hedebølger.

Alt efter hvor mange drivhusgasser vi udleder til atmosfæren, tyder meget på,

at det kun vil blive voldsommere i fremtiden.

Kilde:

Jorden om Jorden, Johan Olsen, Politikens Forlag

Undervisningsmateriale Kulstof og vedvarende energiteknologier

(hvor jeg har lånt et par sætninger)

torsdag den 4. marts 2021

Vindstyrke, vindretning og skydække - undersøgelse

Vindstyrke måles med vindmåler.

Vindretning med vindmølle. Se filmen.

Skydække måles.

Biologi-geografi - feltundersøgelser 4. marts

Feltundersøgelser foregår i felten. Det betyder udenfor. Du skal ud på tur i dit nærområde, din have, en park, skov eller strand. Tag billeder på din tur.

Torsdag den 4. marts

Opgave 1: Feltbiologi. Mål højden af påskelilje og indsæt din måling i dit skema.

Torsdag den 25. februar: 8 cm

Onsdag den 3. marts: 10 cm

Opgave 2: Hvad er pollen? Undersøg og skriv en tekst på 5 linjer.

Opgave 3: Feltbiologi. Tag billeder af vintergæk, krokus, erantis.

Opgave 4: Feltbiologi: Kan du finde en hasselbusk? Hvad hænger der lige nu på hassel?

Opgave 5: Undersøg skydække og lav opgave 5 side 52 i Geografi Aktivitetsbog.

Opgave 6: Hvor koldt føles det, når det blæser? Undersøg vindstyrk og temperatur i dag. Beregn vindafkølingen med skemaet side 53 i Geografi Aktivitetsbog.Byg en vindmølle (hvis du ikke fik bygge en sidste torsdag)

Opgave 7: Tag billede eller find et billede af en vintergæk. Tegn så præcist som muligt en tegning på papir. Du skal bruge mindst 15 minutter på at tegne.

Opgave 8: Feltbiologi: Mål jordtemperaturen med et termometer. Put termometeret ind i en pose og mål jordens temperatur i luften(skygge), 10 cm og 20 cm dybde. Skriv dine målinger ind i et skema.

Opgave 9: Feltbiologi: Tag et billede af en fugl. Du skal kende arten og komme så tæt på som muligt.

Opgave 10: Feltbiologi: Find ting i naturen, som starteer med dit forbogstav.

Samle alle dine iagttagelser, billeder og tegninger på 1 A4-ark. Gem arket.