tirsdag den 1. juni 2021

Naturfagsprøven - et eksempel

Her er nogle billeder fra naturfagsprøven i 9a (juni 2021)

Der er 3 hold til prøve samtidigt. Lærer og censor går fra gruppe til gruppe og har samtaler med grupperne.

April: Gruppen trækker et fokusområde. 

April-maj: grupperne arbejder med forberedelse til naturfagsprøven. Alle timer i fysik/kemi, geografi og biologi er forberedelsestimer. 

Juni: Mundtligt og praktisk naturfagsprøve/eksamen.


Gruppe 1 har fokusområde om rent drikkevand og drikkevandsforsyning til fremtidige generationer.



En model kan være en tegning, en fysisk model som viser nogle processer i naturen. Her er en planche med en model af vandets kredsløb. Kredsløbet er både beskrevet med en tegning og med tekst.




Gruppe 2 har fokusområde om plastik og forurening. De undersøger hvordan plast bliver fremstillet, om man kan lave bio-plast. Og de undersøger om plastik bliver nedbrudt i saltvand (havet), i jorden og i ferskvand.

Alle bøger, mapper og noter fra undervisningen må medbringes til naturfagsprøven.




Gruppe 3 har fokusområde om bæredygtig produktion, ioner og gødning.



Her undersøger de ved hjælp af flammeprøver om væsken indeholder Na+ ioner. Flammeprøven viser en gul flamme og væsken indeholder natrium-ioner.


Eleverne må medbringe egne noter, forsøgsvejledninger fra 9. klasse.




I næste runde er der 6 nye elever i grupper til prøve.

Gruppe 4 har trukket et fokusområde om stråling og hvordan levende organismer påvirkes af stråling.

De starter med at vise et forsøg, hvor en ledning påvirkes i et magnetfelt. Reglen hedder "lillefingerreglen" og viser hvilken vej ledningen vil bevæge sig. 

I ledningen løber en strøm af elektroner.

I en beta-kilde er der en stråling af elektroner. Kan vi afbøje elektroner på samme måde? Det vil de undersøge. Med GM-rør måler de i opstillingen med og uden magneter. De afprøver også elektromagneter og andre magneter. De finder ud af, at strålingen fra beta-kilden bliver afbøjet.

Perspektivering: På AUH bruger man protonstråling til kræftbehandling. Her er det protoner som bøjes af kraftige elektromagneter. Protonbehandling er en mere sikker måde at behandle kræft end røntgenstråling.

De bruger også isotoptavlen til at forklare radioaktive henfald.

Modeller: Opstillingerne på billederne er modeller, som viser vigtige fysiske egenskaber ved partikelstråling. En illustration af protonbehandlingen i Århus viser principperne for hvordan man styrer partikelstrålingen med afbøjninger i magnetfelter.

Kommunikation: Gruppen fremlægger på skift, de er gode til at besvare lærerens uddybende spørgsmål. Censor kan også stille opklarende spørgsmål.









Naturfagsprøven