Det store ukendte: Mørkt stof

I fysik skal vi arbejde med mørkt stof. 

Et usynligt stof som ikke lyser og som ikke er almindeligt stof. 

Forskere ved ikke hvad det er. Et ukendt stof. Hvordan måler vi det?

Vi får brug for fantastik, forsøg og forskning. Og der er flere spørgsmål end svar.

Del 1

Introfilm om forskning i mørkt stof.

Del 2

Hvordan måler vi i naturvidenskab?

Hvordan måler vi temperatur? Og kan vi bygge et simpelt termometer?

Del 3

Den sorte boks - undersøgelse

Del 4

Design et måleapparat der kan måle tyngdekraften

Hvad er mørkt stof?

Mørkt stof er ikke almindeligt (synligt) stof som protoner, neutroner i atomkerner. Disse kaldes baryoner.

Mørkt stof er ikke-baryoner.

Mørkt stof udsender ikke lys og optager ikke lys.

En usynlig masse i galakser som gør, at stjerner langt fra centrum bevæger sig lige så hurtigt som stjerner tæt på centrum. Det må være meget mere stof i galakser end det synlig stof.

Universet udvider sig og mørkt stof er over alt.

Mørkt stof er (måske) en hidtil uopdaget elementarpartikel, som blev dannet ved Big Bang.

Hvordan måler vi noget, som vi ikke ved om er der?

Hvorfor er der mørkt stof og hvad kan mørkt stof forklare?

Mørkt stof kan forklare hvorfor galakser samler sig i hobe.

Mørkt stof kan forklare hvordan stjerner i galakser bliver holdt sammen.

Mørkt stof kan forklare hvordan galakser blev dannet hurtigt efter Big Bang.

Resultater

Del 2 - Byg et termometer

Temperatur måles i C, F eller K med et termometer.

Termometer virker ved at en væske udvider sig med varmen. I et sprittermometer er der sprit.

Materialer: glasrør, gummiprop med 1 hul, kolbe, reagensglas, sprit-termometer, bægerglas og bunsenbrænder.

Undersøgelse 1: Opvarm vand i en kolbe med gummiprop og glasrør. Hvad sker der?

Undersøgelse 2: Opvarm vand i reagensglas med gummiprop og glasrør. Opvarm i vandbad med termometer. Er der en sammenhæng i skalaen på sprittermometer og det hjemmebyggede termometer?

Del 3 - Undersøgelse - den sorte boks.

7 pap-æsker med forskellige ting indeni. Hvad er der i æskerne?

Hvilke sanser bruger vi, når vi ikke kan se? følesans og høresans og den 6. sans?

Hvordan beskriver vi en genstand? Anvendelse, materiale, størrelse/længde, form, farve, vægt

Hav og klima - resultater af undersøgelse 1-2-3

Her er billederne fra feltundersøgelse og mikroskopundersøgelser af sand ved Øster Strand.

Alger og dyr i vandet fra Volden

Hav og klima i den antropocæne tidsalder

Hav og klima i den antropocæne tidsalder

"Havet dækker to trejdedele af den her planet! Der siger sig selv, når det dækker så meget, at havet er vigtigt for vedligeholdelse af vejr og klima på vores planet." Citat: Kathrine Richardson, forsker i biologisk oceanografi, Københavns Universitet

Introduktion til emnet om naturlig klimaforandring og menneskeskabt klimaforandring

Se filmen i dette link.

Temahæfte kan hentes her.

Refleksionsspørgsmål

• Hvilke naturlige klimaforandringer kender I?
• Hvad er en istid?
• Hvordan påvirker naturlige klimaforandringer os mennesker?
• Hvad er den antropocæne tidsalder?

Antropo- kommer af græsk anthropos og betyder menneske. 

Antropologi er et studie på et universitet, hvor man studerer menneskets sociale liv og kultur. En antropolog arbejder med hvad mennesker tænker, og hvorfor de handler, som de gør.

Istiderne i Danmark har stor betydning for landskabet i Danmark. Gennem tusinder og millioner af år er der aflejret sand, jord - sedimenter i lag. Det skal vi undersøge i undersøgelse 1 og 2.

Undersøgelse 1 - Jord/sand/småsten i sedimentaflejringer

Fyld en 1,5 liter plastikflaske med forskelligartet jord. Hæld vand i og lad flasken stå.

Tal i gruppen sammen om en hypotese om hvordan jord/sand/småsten vil fordele sig i flasken efter at den har stået stille i ro i et stykke tid. Hvad ser I? Tag billeder med mobiltelefon.

Undersøgelse 2 - Tag en sedimentborekerne

Brug 1,5 liter plastflaske og skær bunden af flasken. Bor flasken ned i sandstrandens kant og skru låget på og træk forsigtigt boreprøven op. 

Tal sammen om en hypotese, om hvad I forventer at se. Tag billeder med mobiltelefon af borekernen.

Undersøgelse 3 - Mikroskopisk liv i sandet

Tag en lille mængde sand fra standen. Undersøg sandet i mikroskop. Er der levende dyr i sandet?

Måske kan du finde hjuldyr, bjørnedyr, korsetdyr mellem sandkornene? 

Undersøgelse 4 - Tegn på klimaforandringer - naturlige og/eller menneskeskabte?

Brug Timelapse på GoogleMaps og undersøg forandringerne.

Menneskeskabte klimaforandringer

No Impact Man. Filmen giver et indblik i menneskeskabte klimaforandringer. 

Refleksionsspørgsmål

• Hvilke produkter efterlader størst klimaaftryk?
• Hvilke klimavenlige handlinger er nemmest at implementere?
• Hvilke forestillinger gør I jer om klimaforandringernes konsekvenser?
• Hvorfor er det vigtigt, om isen smelter i Arktis eller ej?

Undersøgelse 5 - Tag stilling til global opvarmning

(tekst på vej)

Undersøgelse 6 - Havets optagelse af CO2 fra atmosfæren

(tekst på vej)

Planteceller og dyreceller - organeller og deres funktion

 Plantecellens organeller og deres funktion

Tegn en tegning af en plantecelle eller en dyrecelle. Få din sidekammerat til at skrive oplysninger om cellens indhold på tegningen. Snak til sidst sammen om hvilken funktion de forskellige dele i cellen har.

Lav en tegnefilm om plantecellen.

Lav film om planteceller, dyrecelle eller bakteriecelle

Lav en 60-sekunder-film om 

plantecelle

dyrecelle

bakterie

fotosyntese i grønkorn/kloroplast

Tænk på virkemidler i jeres film. Fortæl om et udvalgt område: cellevæg/cellemembran, fotosyntese/grønkorn, cellekernen/DNA

Brug en tegning, en model, jeres hænder eller andre ting i jeres film.

Her er et eksempel om ukønnet celledeling, som også kaldes mitose.

Mitose sker hele tiden i kroppen.

Mitose er celledeling - for eksempel i menneskekroppen. En celle deler sig i to datterceller, som er identiske. De har nøjagtig samme kromosomer begge to. 

Meiose er derimod kønnet celledeling. På tavlen vises hvordan én celle bliver til fire celler med halvt kromosomindhold. Disse celler er sædceller fra hankønnet og ægceller fra hunkønnet.

Dannelsen af kønsceller sker hos manden i testiklerne og hos kvinden i æggestokken. 

Når en sædcelle og en ægcelle mødes dannes cellen med 1/2-kromosom fra kvinden og 1/2-kromosom fra manden. 

Ægcelle og sædcelle indeholder hver 23 kromosomer. Når de i befrugtningen smelter sammen, dannes én celle. Den deler sig med ukønnet celledeling, altså mitose, og bliver til et nyt menneske.

Links:

Cellen