fredag den 23. september 2022

Fokus 1: Evaluering 2 stjerner og 1 ønske

Evaluering af fokus 1


Fokus 1: Jorden og livets udvikling

I naturfag gennemgår vi fire fokusområder. Fokusområde 1 handler om Jorden og livets udvikling. 

Vi har i fokus 1 i august-september arbejdet med faglig læsning i biologi og geografi. I fysik/kemi har vi arbejdet med en problemstilling "Jorden 2.0" og 5 tilhørende arbejdspørgsmål. Problemstillingen handlede om hvordan vi kan befolke en exoplanet med liv som vi kender det på Jorden.

Vi har set på exoplaneter, forestillet os at skulle rejse til en exoplanet (og lavet en plakat).

Vi har undersøgt, hvordan vi med en metode kan undersøge lysmængden fra en anden stjerne og på den måde opdage en exoplanet.

I biologi og geografi har vi læst om kulturlandskaber, landbrug mm.

Bakterier og primitive organismer var det første liv på Jorden i vildt lang tid. På et tidspunkt begyndte de at producere ilt. Men ilten blev bundet i kemiske reaktioner med metaller i jorden. Først senere var det ilt nok til atmosfæren.

Den kambriske eksplosion for 540 millioner år siden betød, at dyr og planter af alle mulige slags over nogle millioner år udviklede sig på Jorden.

Vi har undersøgt levevilkår for bakterier på bananskiver. Hvilke faktorer er gode eller dårlige for bakterier? Lys, mørke, kulde, varme, stråling fra radioaktive kilder eller...

På Mars overflade ser vi spor af flydende vand. På Jorden ses også delta-flodløb. Hvordan ser de ud på Jorden (google earth) og på Mars (google mars). 

Vi har på stranden undersøgt hvordan flydende vand laver landskaber i sand/jord/grus/silt. Vores model af vandets strømning i en fotobakke. Vandet løber og tager de små sandkorn med.  

Geologisk tidsskala og biologisk tidsskala har vi også set nærmere på. Vi laver en Explain Everything som afslutning på fokus 1 om livets og Jordens udvikling.













Naturfagsprøven