Fysik: Elektriske kredsløb - serieforbindelse og parallelforbindelse

Byg elektriske kredsløb med Phet-kredsløb

Opgave 1 - Byg en serieforbindelse med en afbryder/kontakt og 2 elpærer. 

De to elpærer sidder i serieforbindelse.

Nogle gange kalder vi en afbryder for en kontakt. Eller en kontakt for en afbryder.

Undersøg: Hvordan lyser elpærerne. 

Undersøg: Strøm med et amperemeter og spænding med et voltmeter. 

Opgave 2 - Byg en parallelforbindelse med en afbryder og 2 elpærer.

De to elpærer sidder i parallelforbindelse.

Undersøg: Hvordan lyser elpærerne.

Undersøg: Strøm i kredsløbet og spændingen i kredsløbet.

Opgave 3 - Byg et kredsløb med 2 elpærer og 2 afbrydere. 

Afbryderne skal tænde og slukke elpærerne hver for sig.

Opgave 4 - Undersøg strøm og spænding i kredsløb med en modstand og en afbryder.

Byg kredsløbet som på billedet. 

Indsæt voltmeter og amperemeter.

Klik på modstanden, når du vil ændre modstanden.

Undersøg: Er der en sammenhæng mellem modstand, spænding og strømstyrke?

Lav et skema hvor du ændrer på modstanden.

Aflæs strømstyrken i Ampere (A) på amperemeteret.

Er der en sammenhæng?

Opgave 5 - Elektrisk modstand i genstande

Undersøg den elektriske strøm gennem en sikring, mønt, pengeseddel, blyant, viskelæder, hånd, hund.

Lav et skema og undersøg.

Du skal gætte om strøm løber gennem genstanden. 

Her er lidt hjælp til kredsløbet og undersøgelsen i opgave 5.

Opgave 6 - Find en forklaring på strømretning

Undersøg "Vis strøm". Her er nogle spørgsmål, som du skal finde svar på.

Hvad er strøm? 

Hvilken vej løber elektroner?

Hvad menes der med "traditionel" og den røde pil?

Hvilken vej løber strømmen fra et batteri?

Opgave 7 - Byg dit eget kredsløb

Byg et kredsløb, hvor du bruger din nye viden om elektriske kredsløb. 

Gem dit billede.

Opgave 8 - Lav et A4-ark med billeder og tekster

Lav et "fakta"-A4-ark med fakta om elektriske kredsløb.

Serieforbindelse

Parallelforbindelse

Voltmeter

Amperemeter

Modstand i genstande

Resultater og fakta om elektriske kredsløb

I en serieforbindelse sidder elpærerne på samme ledning, lige som perler på i en halskæde.

I en parallelforbindelse er der på en måde to kredsløb, hvor elpærerne sidder ved siden af hinanden som parallelle togskinner.

Sammenhængen mellem spænding, modstand og strømstyrke kaldes Ohms lov. 

U=R*I 

Spænding = Modstand * Strømstyrke.

Her er resultatet til opgave 4. Kurven kaldes "omvendte proportional". 

Elektrisk strøm løber gennem blyantens grafit. Grafit er lavet af kulstof, og det er elektrisk ledende.

Metaller er gode elektriske ledere. 

Amperemeter sættes ALTID i serieforbindelse. (Men det er lidt svært at se i pHet-animationen)

Voltmeter sættes ALTID i parallelforbindelse.

Strømmens retning. Strømmens retning blev opdaget inden man vidste noget om elektroner.

Elektrisk strøm løber fra plus til minus. 

Elektroner løber fra minus til plus.

Biologi - feltbiologi i Hannerup Skov

I Hannerup skov har vi i bøgeskovens bund set anemoner, vorterod og skovviol.

Vi har set nærmere på anemonens stængel under jorden, bladskud, hvilende skud, og vi har talt antal kronblade på anemoner. Vi har talt om kroner af anemoner.

Vorterod har tydelige små "kartoffellignende" knolde eller "vorter" på rødderne. Vorte-rod.

Biologi - feltbiologi - anemoner i skoven

 

Anemoner og undersøg kloner

Her er en billeder af anemoner fra Hannerup Skov. Jeg fandt anemoner flere forskellige steder i skoven og har været på jagt efter forskellige kloner af anemoner.

Undersøg om de tilhører samme klon.

Undersøg formen på de grønne blade (hvis det er muligt), blomstens kronblade, kronbladenes form, antal kronblade og støvdragernes form. Hver anemoneblomst har tre grønne blade på stikken.

Læs mere om anemoner. En lille kort tekst om alt det du ved i forvejen.

Læs endnu mere om anemoner her. hvor du kan læse om, at anemoner er giftige. Så smag ikke på dem.
Anemoner er både han og hun. Altså tvekønnet. De hanlige støvdragere sidder som gule knapper på tynde tråde i midten af blomsten. De hunlige støvfang og frugtanlæg er små grønne dele i under støvdragerne.
Anemone bliver bestøvet ved, at humlebier samler pollen på anemonen og bærer samtidigt det hanlige støv videre fra blomst til blomst.

Anemoner kan have mellem 6 og 9 kronblade (altså de hvide blomsterblade).

Her er mine billeder og iagttagelser.

1 Seks kronblade, støvdragerne er gule og ret lange.

2 Seks kronblade og støvdragere er korte og samlet i midten.

3 Syv kronbalde, måske med en lilla farve i krobbladene.

4 Seks kronblade lidt takkede/todelte i bladet, støvdragere i vifteform,

5 Kronbladene kan være lilla på bagsiden.

6 Seks lange og smalde kronblade og støvdragerne er spredt ud i en stor vifte.

7 Her er støvdragerne gule og korte og samlet tæt sammen.

8 Anemone med syv kronblade.

9 Kronbladene er takkede i enden.

På nettet har jeg fundet et billede af en anemone med 8 kronblade. Billedet er klippet fra nettet.

Fysik: Spænding og strøm - elektricitet

Forsøg og undersøgelser med elektricitet

Serieforbindelse er som perler på en snor. De to elpærer sidder i samme kredsløb. De sidder i serieforbindelse. Hvis vi trykker afbryderen ned løber strøm gennem begge pærer. Skruer vi én pære ud, slukker hele kredsløbet.

Her undersøger vi kredsløb. Strømkilde, ledninger og det gule amperemeter. Amperemeter måler strøm. Strømmen svarer til vand i en vandslange.

Parallelforbindelse. Her er pærene uafhængige af hinanden og er i hvert deres kredsløb. 

Elmotor og elpære - undersøg om vi kan tænde elmotor og elpære hver for sig.

Her er der også et fint kredsløb. Er det serie eller parallel? Forklar.

Flere undersøgelser af elmotor og elpærer i kredsløb.

Fysik: Is massefylde = vægt / rumfang

1 Beregn massefylde af is

Vi fryser ca. 8 dl vand i en mælkekarton. Frys isen et par dage før vi skal bruge den.

Vi vejer isen og beregner rumfanget af isen. Rumfang = længde * bredde * højde

Måleresultater

0,86 g/cm3

0,94 g/cm3

0,91 g/cm3

0,81 g/cm3

0,71 g/cm3

0,89 g/cm3

0,85 g/cm3

0,68 g/cm3

0,82 g/cm3

Vurdering af måleresultater. Der er en måleusikkerhed ved målingen af rumfanget. Det ser ud til, at isklumpen buer lidt udad på siderne. Derfor kan det være svært at beregne det præcise rumfang som en kasse. Vi har målt nogle værdier af massefylden for is. Ser vi bort fra den den mindste og største måling, rammer vi faktisk ret tæt på "tabelværdien" for densiteten af is.

Naturens Univers 7 side 109 fortæller at is har en densitet=massefylde=tæthed på 0,92 g/cm3.

2 Undersøg når is smelter

Hvordan smelter en klump is? Vil den smelte langsomt til at begynde med, fordi den er så kold? Eller vil den smelte lige hurtigt hele tiden?

Hypotese 1 og hypotese 2. To forslag til hvordan isen måske vil smelte.

Lav et skema og skriv klokken og rest-vægt af isen i skemaet.

Isen smelter langsomt gennem hele dagen. I skemaet noterer vi klokkeslet og rest-vægt af isklumpen. 

I regneark behandler vi data.

Det ser ud til, at isen smelter ca. 1 gram pr. minut. Hypotese 1 er rigtig.

Biologi: Landsvalen

Landsvalen er en almindelig fugl i Danmark. Det er en trækfugl og den kommer til Danmark i slutningen af april. Landsvalen lever i stalde og lader, hvor den bygger reder oppe under loftet.

Her skal du lære om landsvalen. Du skal blandt andet undersøge forskellige data om landsvaler, om unger, fysiske forskelle fordelt over Danmark. 

Fakta om landsvaler

Først skal du se nogle film og finde fakta om landsvalen.

Fuglestemmer - her kan du høre landsvalen

Ringmærkning af fugle. Hvorfor ringmærker vi de vilde fugle?

Kort over landsvalers trækruter

Opgave 1

Du skal søge viden om landsvalen. 

Du skal skrive en sammenhængende tekst med dine egne ord.

Sæt et billede ind i din tekst.

Din tekst og billede må fylde 1 A4-ark.

Brug spørgsmålene her:

Hvor lever landsvalen?

Hvad lever landsvalen af?

Hvorfor ringmærker man landsvaler? 

Hvad vil man gerne finde ud af?

Landsvalen er en trækfugl. Hvor lever den om sommeren og om vinteren?

Lav et landkort, hvor du viser hvor svalen er om sommeren og om vinteren.

Hvordan bygger den rede og hvordan ser reden ud?

Hvor mange unger er der i et kuld?

Tegn en tegning af reden med svaleunger i. Sæt din tegning ind i dit dokument.

Datasæt om landsvaler - denne opgave laver vi en anden gang

Nu skal du undersøge mere om landsvaler. Forskere har gennem mange år undersøgt landsvaler. Du får adgang til forskernes datasæt her.

Datasæt om landsvaler. På denne hjemmeside kan du hente forskernes indsamlede data om landsvaler.

Du skal bruge regnearket om landsvalers vægt.

Opgave 2

2.1 Hvor mange landsvaler er der med i undersøgelsen? (brug funktionen =TÆL(dataområde) i regnearket landsvale-vægt-ny-version)

2.2 Hvilke områder i Danmark er der undersøgt?

2.3 Hvordan fordeler antallet af landsvaler sig inden for de forskellige dele af Danmark?

2.4 Hvad betyder F og M i søjlen "køn"?

2.5 Find den højeste og laveste vægt for en landsvale. I regnearket kan du bruge funktionerne =MIN(dataområde) for at finde den mindste værdi og =MAKS(dataområde) for at finde den største værdi. Du skal markere hele søjlen.

2.6 Lav en optælling, hvor du tæller antallet af svaler med forskellige vægt. Lav en graf i regnearket, som viser fordelingen på vægt.

 

Biologi - følesansen på huden

Vi undersøger følesansen på fingerspids og på underarm.

Spørgsmål - hypotese - undersøgelse - databehandling - konklusion

Spørgsmål: Er følesansen på pegefingeren og på underarmen forskellig?

Hypotese: Vi har bedst følesans på fingerspidsen

Undersøgelse: Mål 50 gange med forskellige afstande og antal spidser på fingerspids og underarm. Skriv hvornår testpersonen gætter rigtigt eller forkert.

Databehandling: Brug kun data når der trykkes med 2 spidser. Indsæt resultaterne i et skema. Vurder resultatet.

Resultat: det ser ud til at vi har en følsomhed på ca 2 mm på pegefingeren. Og en følsomhed på 10-25 mm på underarmen. 

Vores hypotese er rigtig.

Fysik Undersøg papirs bæreevne og sugeevne

Papir: kaffefilter, toiletpapir, engangspapirhåndklæder, A4-papir

Undersøg bæreevne og sugeevne

Naturens Univers 7 kapitel 10